Taburet - skammel
Vores afslutningsopgave for modul 1 (forår 2017) er at fremstille en taburet/skammel med flettet sæde, og /eller en hynde.
Jeg begav mig til Stevns til vores lille bindingsværks hus for at fælde et kirsebærtræ. Det ville passe så fint at lave en skammel af træ fra haven, det ville spille godt sammen med huset, som er bygget af kridtsten fra Stevnsklint. Materialer fra nærområdet, som man oprindeligt gjorde.
Til min store fortvivlelse skulle det vise sig at det kirsebærtræ jeg havde tænkt mig at fælde allerede var blevet fældet sidste år, det havde jeg helt glemt, og det var ikke brugbart længere.
Ideudvikling
Hurtigt måtte jeg sadle om. Jeg gik helt væk fra at lave en skammel i frisk træ, da det ikke var muligt at skaffe noget frisk træ der egnede sig. Det må blive en anden gang at jeg må følger opskriften "Byg en skammel" fra Skolen i skoven. Det vil jeg glæde mig til.
Nu begyndte jeg at tænke i andre typer, se på utallige skamler og taburetter i træ og med flettet sæde. Helt enkle og simple i deres udtryk. Her er nogle eksempler som jeg har taget udgangspunkt i.
Ide
Det blev mig klart at jeg ville fremstille:
En taburet som også er en skammel - En skammel som også er en taburet.
Jeg fik hurtigt ideen at lave en ramme konstruktion som skulle kunne vendes. Derved opstår to forskellige højder nemlig taburet højden og skammel højden.
Udtrykket skal være enkelt, klassisk, moderne - lys og venlig.
Multifunktionel.
Skelet konstruktionen er af tørre fyrretræs lister 3,2 cm x 3,2 cm.
Sæderne er af krydsfiner.
Efter en del research, målinger og registreringer og beregninger kom jeg frem til målene:
Taburet:
Højde: 44 cm
Bredde: 32,2 cm
Dybde: 32,2 cm
Skammel:
Højde: 32,2 cm
Bredde: 44 cm
Dybde: 32,2 cm
Konstruktionen består af to rammer skåret i smig samt 4 sprosser.
Fra model til færdigt produkt.
Fra begyndelsen tænkte jeg at med taburet forstås et rundt sæde med ben og derved opstod legen med cirklen indskrevet i kvadratet. Tanken gik i retningen af om rektanglet kunne have mål som det gyldne snit - men det blev droppet, da det ville blive for højt/langt.
Opgaven lød på et flettet sæde og en pude / hynde.
Design løsningen på de aftagelige sæder:
Rundt krydsfiner sæde med en rund hynde med panel på 4 cm lavet af sort skind
Kvadratisk krydsfiner sæde med en kvadratisk pude i lyst skind med en sort stribe.
Rektangulær ramme med smig samling og med 4 cm flettede sorte lædergjorde.
Arbejdsprocessen med den runde hynde. Skind på forside og kant, og skridsikkert stof med lynlås på undersiden.
Arbejdsprocessen med det flettede sæde:
Jeg får skindet til lige at række - med brug af pap skabeloner.
Detalje af rammen til flet. Jeg afrunder med at snitte og slibe så kanten bliver rar at side på og lædergjordene kommer til at ligge bedre.
Jeg er godt tilfreds med produktet, det opfylder de krav jeg opstillede fra begyndelsen. og alle enkelt delene harmonere sammen og kan sættes sammen på forskellige måder. Jeg har opnået den multifunktionalitet jeg ønskede. Det har været en lærerig proces, med alt hvad en kreativ proces indeholder med til tider frustration, glæde, sved og grin. og her til sidst en rigtig god følelse. Jeg kunne sagtens arbejde videre.